Grundforløbet
Du lærer i løbet af grundforløbet om hestens adfærd, anatomi og fysiologi,
fodring, håndtering samt træning af heste. Du lærer også at betjene relevante
maskiner og varetage øvrige praktiske opgaver i en hestestald.
Du bliver undervist af uddannede beridere en del af tiden. I
Malling afdelingen er der ridehal, stalde og baner, hvor du kan
træne - også uden for undervisningstiden.
Hestespecialet på uddannelsen til dyrepasser er ét ud af tre specialer.
Læs her om de generelle fakta om
uddannelsen til dyrepasser og de to andre specialer.
Efter grundforløbet
Efter grundforløbet er du klar til at begynde i praktik og fortsætte på
hovedforløbet i en af de nævnte specialer. Nogle vælger dog at skifte over til
hovedforløbet i landbrugsuddannelsen, eller gå til optagelsesprøve hos Dansk
Ride Forbund og fortsætte i træner- og berideruddannelsen.
Dyrepasserassistent
Hvis du ikke ønsker at tage hele uddannelsen til dyrepasser,
har du mulighed for efter 2 år at afslutte som
dyrepasserassistent. Uddannelsen varer ca. 2 år.
|
|
Professionelt lærerteam
I fagene på grundforløbet sikrer et professionelt og kvaliceret lærerteam dig en
undervisning, som både fagligt og praktisk er forståelig og brugbar.
På hesteområdet vil du få undervisning og hjælp af berider Søren Vallentin, berider
David Amager, koordinator på JU Helle Eriksen og daglig underviser Berit Kaarup
Jensen.
Skolens faciliteter
Skolen har 75 hestebokse, solarium, vandspiltove, ridehal og ridebaner med
internationale mål.
Der er et aktivt studiemiljø i Danmarks Bedste Uddannelsesby, og med mange unge
boende på skolen er der et dynamisk og udviklende nærmiljø på JU.
Plads til både dig og din hest
Du har mulighed for at bo på skolen, hvis du opfylder de krav, der er, for at få
en kostskoleplads.
Læs mere om mulighederne her.
Husk, at du også kan tage din hest med på skolen. Alle skolens faciliteter står
til rådighed for dig - også uden for undervisningstiden.
I undervisningen er det en fordel at medbringe sin egen hest. Skolen har ingen
heste at stille til rådighed, og den praktiske undervisning er obligatorisk.
Hvis du ikke har egen hest med, skal du altså stadig deltage; det kan fx være at
stå på springbanen eller se på, når der undervises i dressur, mønstring,
longering, opsadling osv.
|