Studenterforløbet

Trin S Eren

Studenterforløbet Trin S. Et seriøst fast track for studenter.

Studenterforløbet Trin S er den hurtige vej til en karriere med landbrug, dyr, rådgivning og ledelse. Kurset varer 20 uger og er for alle med en studentereksamen.

Trin S er den hurtige vej til landbrugsuddannelsen og de mange forskellige uddannelses- og karrieremuligheder, du kan vælge bagefter.

På Trin S får du en grundlæggende viden om landbrugsdrift, jordbrug og husdyrbiologi, og du får mulighed for at afprøve specialerne kvæg, svin og planter. Det er ikke noget krav, at du kender til landbrug i forvejen.

Grunduddannelse med lang praktik og mange karriereveje

Undervisningen er en blanding af teori og praktik, og nogle af fagene på dit skema er husdyrhold, teknik, økologiske grundprincipper og plantedyrkning. På kurset får du også et svejsecertifikat og et sprøjtecertifikat. Undervisningen foregår på skolens eget landbrug, Bredballegård.

Klik her for at læse mere om afdeling Bredballegård.

Trin S og den efterfølgende praktik på typisk 20 måneder giver dig adgang til at fortsætte på landbrugsuddannelsens anden del. Anden del varer også 20 uger, og når du har bestået din afgangseksamen, er du faglært landmand.

Som uddannet landmand kan du vælge at tage et godt job i landbruget, eller du kan læse videre og blive leder eller jordbrugsteknolog inden for et selvvalgt speciale. Du kan også bruge din landbrugsuddannelse til fx at søge ind på veterinærmedicin-studiet.

Klik her for at læse mere om lederuddannelsen Produktionsleder.

Skræddersyet forløb med højt, fagligt niveau og unikt studiemiljø 

På Jordbrugets UddannelsesCenter er Trin S et hold for sig. Det betyder, at alle i din klasse har en gymnasial uddannelse bag sig, enten STX, HHX, HTX eller HF. 

Inden studiestart afklarer vi, om du har praktisk erfaring eller fag, der kan give dig merit for dele af uddannelsen. På den måde får du et uddannelsesforløb, der passer præcis til dig.

På Trin S møder du undervisere, der er eksperter på deres områder. De brænder for deres fag, og de forventer, at du leverer dit bedste. Til gengæld garanterer vi et 20-ugers forløb, der giver dig masser af muligheder, ny viden og venskaber for livet.

Klik her for at se, hvor du kan bo, mens du går på Trin S.

Adgangskrav, ansøgningsfrist og afklarende samtale

For at blive optaget på Studenterforløbet Trin S, skal du have:

  • En STX, HHX, HF eller HTX
  • Kørekort til bil

Du kan søge om optagelse på Studenterforløbet Trin S helt frem til studiestart i august. Kontakt skolen for at høre nærmere om næste ansøgningsfrist.

Hvis du er i tvivl, om du skal vælge Studenterforløbet Trin S, kan du altid kontakte studievejledningen for en afklarende samtale.

Klik her for at kontakte studievejlederen for Studenterforløbet Trin S.