Dyrepasseren

Dyrepasseren

Dyrepasseren. En god start til et job med alverdens dyr.

Dyrepasseren synes, at alle dyr er fascinerende. Hun interesserer sig for biologi og adfærd, og hun bruger tid på at sætte sig ind i, hvad det enkelte dyr har behov for. Dyrepasseren er grundig. Hun sørger selv for, at dyrenes "hjem" er rene og pæne - og så er hun vild med at fortælle andre, alt hvad hun ved om dyr.

Dyrepasseren arbejder med pasning og pleje af alle de dyr, du kan finde hos dyrehandleren, i stalden, på laboratoriet eller i dyreparker og zoologiske haver.

Dyrepasseren specialiserer sig i forsøgsdyr eller zoologiske dyr og får en bred viden om pasning og pleje. Nogle bruger dyrepasseruddannelsen som springbræt til at læse videre til fx veterinærsygeplejerske.

Nogle af fagene på dyrepasserens skema er biologi, adfærd, anatomi og dyrevelfærd – og så er der selvfølgelig masser af praktisk arbejde.

Adgangsbegrænsning på Dyrepasseren

Der er adgangsbegrænsning på denne uddannelse.

Hvis du allerede har en praktikplads, så er du sikret optagelse. Du skal blot medsende din praktikaftale til skolen, når du søger om optagelse via www.optagelse.dk.

Har du ikke en praktikplads, så skal du søge en kvoteplads. Du skal ansøge om optagelse via www.optagelse.dk, og vedhæfte et kvoteansøgningsbilag.

Klik her for at hente dit kvoteansøgningsbilag